Du skal ikke lede ret langt efter den første dansker der fra måned til måned lever på deres løncheck. Det er en ret stressende tilværelse da man altid føler man skal vende enhver krone. Der er dog heldigvis ofte en masse knapper der kan skrues når det gælder ens privatøkonomi. I dette indlæg vil jeg gennemgå nogen af disse, så du kan komme tættere på et liv hvor du hver måned kan opleve at der er penge til overs på kontoen.
Det starter med erkendelse
Der er rigtig mange der faktisk ikke tænker over at de har et problem med deres økonomi, selvom de hver måned ikke har nogen penge tilovers når de når den første. Det er typisk kun lige indtil de render i en uforudset omkostning som man ikke kan undgå (bilreparation, nyt køleskab etc.). Hvis man ikke har sørget for at have en nødopsparing kan det hurtigt komme til at betyde at man kan have svært ved at finde de penge man nu engang har brug for. Hvis banken først siger nej, så er der kun de dyre kviklån tilbage, og hvis man først bevæger sig ned ad den vej, kan det være starten på en ond cirkel. Tænk over det. Man har i forvejen ikke følt man har haft overskud til at ligge noget fra til opsparing og pludselig skal man til at betale afdrag på et lån. Med et rådighedsbeløb der pludselig er blevet lavere, står man måske pludselig med et overtræk næste måned fordi man ikke lige har fået rettet forbruget ind så det passer. Du kan godt se hvor det her er på vej hen ikke? Det er envejs billet til dårlig økonomi. Start med at indse at det ikke er godt nok at leve fra løncheck til løncheck.
Kig dit budget efter i sømmene
Det første skridt er som oftest altid det vigtigst. Erkendelsen af at man måske bør gøre noget ved sin økonomi inden det potentielt ender i ruiner, er langt det vigtigste. Hvis man ikke kan ændre sin tilgang til sin økonomi, så har man tabt på forhånd.
Når det først er plads, så er det egentlig bare at få kigget sin økonomi efter i sømmene. Alle faste omkostninger gennemgås, såsom mobilabonnementer, bredbåndsforbindelsen, forsikringer osv.
Når du har fundet ud af hvilke omkostninger du har i dit budget, bør du undersøge markedet for alternativer. Hvis du har et mobilabonnement du synes der er en anelse for dyrt, kan du evt. starte med at gå ind på denne side. Her sammenligner de mobilabonnementer på tværs af mange af de bedste og største udbydere, så du let og hurtigt kan få et overblik over markedet.
Så er det egentlig bare at fortsætte på denne måde med at finde steder hvor du kan skære ned på dine faste omkostninger. Du kan uden tvivl finde de første 2000 kr. i dit budget som du kan spare ved at skære nogen af de allermest unødvendige ting væk.